Dansk økonomi står stærkt aktuelt, og der er gode udsigter til en pæn fremgang i både vækst og beskæftigelse i det kommende år. Men for at fastholde de gode takter er der grund til at se på, hvor indsatsen kan forbedres med initiativer, der fokuserer på viden og vækst.

”Der er grund til at glæde sig over, at det går godt for dansk økonomi, men det er jo netop i de gode tider, at man skal tænke over at investere noget af overskuddet i fremtiden. Jeg har der-for meget svært ved at forstå, at regeringen ikke benytter lejligheden til en bred genopretning af bevillingerne til uddannelse og forskning,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Akademikerne er tilfredse med, at Arbejdstilsynets muligheder for at afdække og reagere på dårligt psykisk arbejdsmiljø nu bliver forbedret. Det sker som følge af, at Metodeudvalgets anbefalinger justeres.

Regeringens erhvervs- og vækstudspil har vægten på initiativer, der gavner de store virksomheder, mens den vækst og beskæftigelse, som skabes af de mindre virksomheder og iværksættere, ikke får meget medløb. Der er et par fornuftige globaliseringsinitiativer, men ellers er udspillet mest et stoppested på vejen mod de bebudede strategier for Danmarks digitale vækst, deleøkonomi og cirkulær økonomi. Regeringen vil gerne sætte penge af, men de løfter stadig ikke sløret for indholdet af strategierne.

Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2018 afsætte flere nye forskningsmidler, og det er forhåbentlig første skridt henimod en genopretning af niveauet for de statslige forskningsinvesteringer efter besparelserne i 2016 og 2017. Det er en god start, at der foreslås afsat 377 millioner kr. ekstra til bl.a. Innovationsfonden og udviklings- og demonstrationsprogrammerne, men regeringen bør også øge ambitionsniveauet for de fremtidige investeringer. For selv om vi står internationalt stærkt som forskningsnation, risikerer vi at tabe momentum, hvis vi ikke stiler højere.

2017 er året, hvor tidligere års rekordsøgninger til de videregående uddannelser for første gang er brudt af et fald i de unges søgning. Således har 3 pct. færre søgt optagelse på en videregående uddannelse i år i forhold til sidste år. Det er ikke en god nyhed. Derimod er det godt, at de unge i højere grad har søgt mod uddannelser med god beskæftigelse.

En ny analyse fra Akademikerne viser, at ledighed for nyuddannede er et fænomen, der gælder for alle uddannelsesniveauer – også de faglærte. Analysen er den første, som giver et konsistent sammenligningsgrundlag. Ledigheden ét år efter dimissionen er høj for alle uddannelsesgrupper, men efter det første år falder ledigheden mest for akademikerne. Efter 2 år er ledigheden blandt akademikere kun 9,6 pct., mens den for de faglærte er hele 12,7 pct.

Ønsket om at forudsige behovet for akademisk arbejdskraft har været et tilbagevendende tema siden den danske velfærdsstat for alvor tog fart op gennem 1960’erne. En tur i Akademikernes arkiver giver os mulighed for, med hjælp fra bagklogskabens ulidelige klare lys, at vurdere de uddannelsespolitiske overvejelser, man gør sig i begyndelsen af 1970’erne dengang for snart 50 år siden. Analyse bragt i Politiken lørdag den 20. maj 2017. Af Birgit Bangskjær, chefkonsulent i Akademikerne.